Udfordringen med calciummangel hos malkekvæg er ofte undervurderet
På en gennemsnitlig malkekvægsbedrift viser fem til seks procent af besætningen direkte tegn på calciummangel. Calciummangel i din besætning er en almindelig, men ofte undervurderet sundhedsudfordring. Med mangel omkring kælvning er en ko ikke i stand til at bruge calcium fra sine knogler hurtigt nok, til at få og vedligeholde calciumniveauet i blodet. Utilstrækkelige calciumniveauer i blodet kan føre til, at en ko ikke kan stå op, da calcium er afgørende for nerve- og muskelfunktion (Frikadu et al., 2016). For at forebygge udfordringer forårsaget af calciummangel hos malkekvæg, er en tilstrækkelig tørstofration og korrekt tilførsel af calcium, fosfor, magnesium og D-vitamin afgørende.
På grund af opstart af mælkeproduktion og den forventede mælkeydelse efter kælvning, stiger calciumbehovet kraftigt efter kælvning. Råmælken udskiller dobbelt så meget calcium (2,4 gram pr. liter) som almindelig mælk (1,2 gram pr. liter). En calciummangel opstår normalt inden for 48 timer efter kælvning. Men da råmælkproduktionen allerede starter inden kælvning, mister køer, der producerer meget råmælk, også meget calcium. Derfor kan der også være opstået kalkmangel lige før eller under kælvningen. I så fald viser det sig ofte under kælvningen, da kælvningen forløber meget langsomt eller stopper. Op til 50 % af køerne (2. kalvskøer og ældre) og 25 % af kvier og 1.kalvskøer viser en latent calciummangel.
Hvad forårsager calciummangel?
Når en ko er i en tilstand af calciummangel, kan hun ikke udnytte calcium fra sine knogler hurtigt nok til at få og vedligeholde de korrekte calciumniveauer i blodet. Efter kælvning stiger kalkbehovet kraftigt på grund af mælkeproduktionen. Som beskrevet ovenfor udskilles dobbelt så meget calcium med råmælk, sammenlignet med normal mælk. Derfor mister køer og kvier, der producerer meget råmælk før kælvning, også en betydelig mængde kalk. Det påvirker appetitten og energibalancen negativt, da koens krop pludselig skal tilpasse sig det stærkt øgede behov for calcium. Calcium er til stede i både blod og knogler hos en ko. Når mælkeydelsen stiger, bruger køerne kalktilførslen fra blodet. Disse blodcalciumniveauer genopfyldes senere fra knogler, nyrer og tarme. Denne proces tager dog tid, og den resulterer stadig i en calciummangel i kroppen. Det skal ikke undervurderes, at når kalciummangel starter, har køer også jævnligt en ikke-optimal vomfunktion. Vomsammentrækningerne stopper, hvilket nedsætter eller endda helt kan stoppe processen med fodernedbrydning. På denne måde ender koen i en ond cirkel, og det kan føre til, at der slet ikke optages calcium fra foderet. Calciummangel reducerer ikke kun mælkeydelsen, men det kan også påvirke andre processer såsom vomaktivitet og frugtbarhed. I værste fald kan det endda forårsage død.
Rolle af hormoner, vitaminer og mineraler
Adskillige hormoner er forbundet med frigivelsen af calcium. Parathyroidhormon (PTH) er for eksempel et hormon, der produceres i biskjoldbruskkirtlerne, som spiller en vigtig rolle i styring af blodets calciumniveauer. PTH får mindre calcium til at blive udskilt gennem urinen. Desuden bevirker det, at calcium trækkes ud af tarmene, det gør det ved at aktivere D-vitamin. Denne proces starter dog først en til to dage efter kælvning. Udover D-vitamin virker PTH også sammen med fosfat og magnesium. Hvis en ko mangler magnesium, kan PTH ikke aktiveres, og derfor kan der trækkes mindre calcium ud af kroppen. Kalium er et mineral, der er essentielt for alle former for kropsfunktioner. I calciumregulering spiller kaliumniveauer også en vigtig rolle. Hvis kaliumindholdet i en ration er for højt, optages magnesium dårligt. Et andet vigtigt mineral er fosfor, 80 % af køerne, der bliver liggende efter kælvning, har også fosformangel i blodet. En fosformangel kan ofte kendes på, at koen har varme ører. I tilfælde af calciummangel ser vi derimod ofte, at en ko har kolde ører. Calciummangel i blodet får også skeletmuskler til at holde op med at fungere korrekt. Som følge heraf kan koen ikke længere rejse sig.
Vores AHV-specialisters råd
Hvis du vil være på forkant med sådanne udfordringer, skal du sørge for, at din ko får nok calcium, magnesium og fosfor. AHV StartLac Tablet og Paste giver dine køer et calcium-boost, samtidig med at de giver tilstrækkelige mængder magnesium, fosfor og aktivt D3-vitamin. Begge produkter giver tilstrækkelig calcium og fosfor til at give hurtig støtte til koen. Calciumpidolatet og vitamin D3 fremmer optagelsen af calcium og fosfor fra knogler og tarme og forbedrer derved koens (calcium) stofskifte på længere sigt. Som følge heraf vil koen begynde at spise hurtigt efter kælvning og kan selv opretholde sit blodcalcium- og fosforniveau. Rådene fra vores AHV rådgivere er at tildele en StartLac Paste eller StartLac Tablet straks efter kælvning, for at støtte med et effektiv og let tilgænglig magnesium, calcium og fosfor supplement. Desuden giver StartLac Paste et energiboost til koen og stimulerer lysten til at æde hurtigere og/eller genstarte kælvningen. Herved optimeres sundheden ved opstarten af ny laktation. Det anbefales at tildele yderlig en AHV StartLac Tablet 12-24 timer efter kælvning. Herved sikres de bedste betingelser for koen i tiden omkring kælvning.
Udover StartLac anbefales det at give en Metri Tablet og Aspi Tablet til koen lige efter kælvning. Metri Tablet er specifikt designet til at støtte koen efter kælvning. Det sker ved at forbedre børhygiejnen og stimulere frigivelse af efterbyrden. Den hjælper med at opnå optimal børsundhed så hurtigt som muligt. For at opnå det mest optimale resultat af Metri Tablet, anbefales det at der også tildeles en Aspi Tablet. Aspi fremmer blodgennemstrømningen i vævet, støtter immunsystemet i helingsprocessen og fremmer det overordnede velbefindende hos dyret.
Vores proaktive rådgivning
| PROGRAM FOR LIVMODERSUNDHED OG FERTILITET |
1x AHV Booster Tablet
1x AHV StartLac Paste eller Tablet
1x AHV Aspi Tablet
1x AHV Metri Tablet
1x AHV Booster Tablet
Ingen AHV-produkter er proaktivt nødvendige for dette program i denne periode
Sources
Fikadu, W., Tegegne, D., Abdela, N., & Ahmed, W. M. (2016). Milk fever and its economic consequences in dairy cows: A review. Global Veterinaria, 16(5), 441-452.
