En optimal overgangsperiode for din malkekvægsbesætning
Overgangsperioden løber mellem afgoldning og 30 dage efter kælvning og kan ses som den vigtigste periode i en malkekos produktionscyklus. I denne periode gennemgår hun store fysiologiske, metaboliske og immunologiske forandringer, og hun har større risiko for at udvikle sundhedsmæssige udfordringer, på bekostning af hendes helbred, velfærd og produktion (Redfern et al., 2021). Det er vigtigt, at køerne får den bedste pleje i denne periode. For at yde denne bedste pleje er det vigtigt at forstå, hvordan produktion, reproduktion og den generelle sundhed påvirkes af overgangsperioden.
For at gøre dine køer klar til næste laktation, skal de komme igennem den forrige laktation i godt huld. At følge afgoldningsrutiner for at undgå udfordringer under afgoldning er meget vigtigt her. Derfor er overgangsperioden en afgørende fase, der påvirkes af en lang række faktorer, som fx miljøfaktorer og immunforsvarsudfordringer. Især disse immunudfordringer er vigtige at holde under kontrol, da det kan svække koens immunsystem i overgangsperioden. Derfor er tidlig opdagelse altafgørende, da det giver koen mulighed for at komme sig hurtigere og bedre, hvilket efterlader mere energi til at bruge til mælkeproduktionen. For at sikre, at en ko er klar til en vellykket kommende laktation, er det nødvendigt at styre hende effektivt under laktationen og i overgangsperioden.
Forskellige miljøfaktorer og immunproblemer, der kan påvirke overgangsperiodens optimalitet, er beskrevet mere indgående nedenfor.
Miljømæssige faktorer
Først temperaturkontrol. I overgangsperioden har en ko brug for et behageligt miljø, hvor hun kan forberede sig på og komme sig efter kælvningen. I de varme måneder opfordres der til, at anvende ventilatorer og sprinklere til at nedkøle køerne. Virkningen af varme temperaturer på en drægtig ko vil ikke kun påvirke koen, men også den ufødte kalv.
For det andet belægningsgrad. Det er relevant at tage hensyn til en gruppes belægningsgrad. For eksempel kan belægningsgraden hos de lakterende køer være højere end hos goldkøer og nykælvere. Der skal til enhver tid tages hensyn til gældende love og regler for de specifikke dyregrupper. Det er altafgørende at have plads nok ved foderbordet, da rationen giver køerne vitaminer, mineraler og den energi de skal bruge til en optimal opstart.
For det tredje, opstaldning. I overgangsperioden skal køer flytte, fx fra kælvningsområdet til kostalden. Under disse flytninger er det vigtigt at holde køerne så rolige som muligt og holde ændringer på et minimum. Hold om muligt placeringerne så tæt på hinanden som muligt. På den måde kan stress holdes på et minimum.
For det fjerde, strøelse. Det mest afgørende aspekt ved strøelsen er, at det er rent og tørt, hovedsageligt i det område, hvor koen skal kælve. Derudover er typen af strøelse også vigtig, men i langt mindre grad end hygiejnen.

Immune udfordringer
Yversundhedsudfordringer kan opstå på ethvert tidspunkt i overgangsperioden. Det er altafgørende, at en ko bliver korrekt afgoldet, ellers kan hun få udfordringer med yversundheden som goldko eller efter start af ny laktation.
Metaboliske udfordringer skyldes lave blodcalciumniveauer og kan føre til alvorlige sundhedsudfordringer. Når en ko står over for metaboliske udfordringer, kan leveren blive overbelastet. Derudover kan mangler på calcium og fosfor medfører tilbageholdt efterbyrd og føre til andre børudfordringer. En korrekt calcium-fosforbalance er således nødvendig for at overvinde og forhindre fremtidige stofskifteproblemer.
Efterbyrden skal frigives inden for 24 timer efter kælvning, ellers kan det påvirke fertiliteten, laktationen og næste kælvning.
Efter en tilbageholdt efterbyrd kan der opstå bakterielle udfordringer i børen.
Negativ energibalance (NEB). Når en ko står over for en for dyb NEB, begynder hun at forbrænde fedt for at producere glukose. En NEB kan føre til et fald i mælkeproduktionen, et fald i BCS (huld) og mangel på energi. Uden denne nødvendige energi, kan køer ikke overkomme sundhedsmæssige udfordringer på egen hånd.
Egnet plan for og omkring kælvning
Som beskrevet ovenfor er en passende plan omkring kælvning vigtig for at forebygge og overvinde sundhedsmæssige udfordringer i overgangsperioden. Derfor anbefaler vi at følge standardplanen som vist nedenfor.

Efter kælvning stiger behovet for mineraler og energi kraftigt, primært på grund af produktion af råmælk og den efterfølgende mælkeproduktion. Når kroppen ikke er i stand til at klare disse forandringer, kan der opstå sundhedsmæssige udfordringer.
Vitaminer og mineraler omkring kælvning
AHV StartLac Paste og -Tablet indeholder vitaminer (D3-vitamin) og mineraler (calcium, fosfor, magnesium), som er nødvendige i overgangsperioden og hovedsageligt omkring kælvning. Calcium, fosfor og magnesium er et tilskud af mineraler til produktion af mælk og bedre sundhed. Et højt indhold af fosfor kan hjælpe køer med at undgå stofskifte- og leverproblemer. Calcium spiller på sin side en vigtig rolle i at give tilstrækkelig muskelstyrke til at fremme frigivelse af efterbyrden. Vitamin D3 hjælper med at lette denne mineraltransport og mineraloptagelse fra foder og knogler.
Udover D-vitamin indeholder StartLac Pasta også vitamin B3, som understøtter immunsystemet, (energi)stofskiftet og leverfunktionen. Både vitaminerne og mineralerne i StartLac-produktionen er til stede som aktive, letoptagelige komponenter. De skal derfor ikke omdannes i dyret først, og giver dermed øjeblikkelig støtte af dyret. For at sikre den bedste start på laktationen har AHV designet AHV Metri Tablet. Den støtter koen direkte efter kælvning ved at forbedre hygiejnen i børen og stimulere afgangen af efterbyrden. På den måde opnås optimal børsundhed så hurtigt som muligt. Desuden indeholder Metri Tablet vitamin B3, som understøtter immunsystemet. Efter kælvning går der også meget energi til vævsreparation. Især højt ydende køer har brug for flere mineraler og energi til dette, end lavt ydende køer. Også kvier har brug for større mængder energi for at komme sig. AHV Booster-produkterne giver mulighed for at støtte køernes energi balance, gennem let optagelig dextrose og laktose, og at give en stabil vom- og blod-pH gennem bufferen af natriumbicarbonat. Denne buffer er meget vigtig, da køer begynder at æde og drøvtygge mindre omkring kælvning. På grund af det lavere foderoptag bliver vomvæggene mere følsomme. Natriumhydrogencarbonatet fungere som vombuffer, og sørger for at pH-værdien stabiliseres. For optimale resultater og en hurtigere genopretningsproces anbefales det at støtte med AHV Aspi. Aspi understøtter vævets blodgennemstrømning, understøtter immunsystemet i restitutionsperioder og fremmer dyrenes generelle velbefindende. Cirka 70 % af de sundhedsmæssige udfordringer, en malkeko kan stå over for i sin levetid, sker i denne overgangsperiode. Derfor er der lavet en masse behandlings planer for denne periode. Men på grund af stigende antimikrobiel resistens kan effektiviteten af disse planer være nedsat (Lhermie et al., 2018). Det er grunden til, at AHV er stolte af at tilbyde nye løsninger på gamle problemer med den ekstra fordel af ingen tilbageholdelsestid og intet krav om at adskille dyr i forbindelse med brug af AHV produkter. Hvis køerne har en optimal sundhed i overgangsperioden, er der større sandsynlighed for, at de er produktive og har en succesfuld laktation efterfølgende. Når kosundheden optimeres år efter år, bliver køerne mere rentable og bliver længere i besætningen.
Forebyggende i stedet for helbredende
Ved at bruge den ovenfor beskrevede tilgang kan du komme foran metaboliske og sundhedsmæssige udfordringer. Hvis du ved, hvordan du optimerer overgangsperioden på din bedrift, er der større sandsynlighed for, at dine køer får en produktiv og vellykket laktation. Optimal dyresundhed vil derfor bidrage positivt til en rentabel besætning. AHV Overgangs Plan, som beskrevet ovenfor, fokuserer på perioden før og efter kælvning, giver tilstrækkelig energi og mineraler og stimulerer tørstofindtagelse. Denne plan passer perfekt sammen med AHV Børsundheds Plan for fuldt ud at støtte nykælvere optimalt og give den mulighed for at genoptage den produktive cyklus.
Kilder
Lhermie, G., Tauer, L. W., & Gröhn, Y. T. (2018). The farm cost of decreasing antimicrobial use in dairy production. PLOS ONE, 13(3). https://doi.org/10.1371/journal.pone.0194832
Redfern, E. A., Sinclair, L. A., & Robinson, P. A. (2021). Dairy Cow Health and management in the transition period: The need to understand the human dimension. Research in Veterinary Science, 137, 94–101. https://doi.org/10.1016/j.rvsc.2021.04.029







